Den polyvagale teori er fremsat af Dr. Stephen Porges, Psykiater og Neurofysiolog, i 1994.
Og trods det, at teorien har 28 år på bagen, er den stadig en meget anerkendt teori blandt mange, der arbejder i sundhedsverdenen.
Teoriens viden har også spredt sig til mange andre faggrupper, der beskæftiger sig med menneskeres mentale sundhed.
Teorien belyser;
Vagusnervens rolle i reguleringen af vores nervesystem.
Vores indre fysiologiske tilstand og dens betydning for, hvordan vi interagerer med andre mennesker – vores sociale adfærd, som er så vigtig for os som mennesker. Vigtig for vores mentale sundhed.
Teoriens viden i praksis
Jeg er virkelig fascineret af Den polyvagale teori og teorien om vagusnerven betydning for vores adfærd.
Det er en af de teorier, jeg har med mig i mit arbejde som ergoterapeut i Stærk af natur.
Den giver mig nemlig mulighed for at omsætte teori til praksis – og det sker, når jeg i mine natur-ydelser inddrager øvelser og opgaver, der påvirker vagusnerven til gavn for din trivsel og mentale sundhed.
Viden om Den polyvagale teori, er vigtig grundlæggende viden, når man som fagperson interagere med andre mennesker, fx i træningssammenhænge eller facilitere socialefælleskaber.
3 systemer er bestemmende for vores adfærd
Teorien inddeler vores nervesystem i 3 neurologiske systemer, der er styrende for vores adfærd.
Tilsammen sikre systemerne vores overlevelse:
1 –Det dorsale system
Når dette system er aktivt, lukker kroppen ned. Vi låser fast, imobiliseres – og i sidste ende kan vi opleve kollaps.
Kollaps er nervesystemets ultimative mulighed for at sikre overlevelse.
Det kan ses, når kravene er for store og vi bliver usikre – og det ses ved chok eller svære traumer samt ved længerevarende belastninger.
2-Det sympatiske system
Mobiliserer energi til at igangsætte aktiver, handlinger, at præstere, være opmærksom eller når vi skal kæmpe eller flygte fra fare, er alle funktioner som sker i det sympatiske system.
Det sker ofte helt uden at du tænker over det. Det er automatiseret.
Det er langt hen af vejen rigtig godt – men ikke når det står på for længe. Her risikerer at have så mange stresshormoner at det forurener hjernen, hvor hjernen og dermed nervesystemet ikke forstår at reagere passende til situationen.
Fx.: Der er roligt omkring dig og der er ingen forventninger til dig, men adrenalinen pumper bare derudad.
3 –Det centrale system
Systemet der fremmer de fysiologiske tilstande i kroppen som medfører følelsen af tryghed og sikkerhed.
Det er her vi er parate til at engagere os socialt og indgå i konstruktive relationer med andre. Her har vi har fleksibilitet til at regulere vores adfærd.
Systemerne veksler
Som et sundt og rask menneske veksler vi glidende mellem de 3 systemer i mere eller mindre grad – og med forskellig intensitet og tidslængde.
Vi dog har ofte et dominant system.
Det er meget vigtig for vores mentale sundhed, at vi har adgang til at være i det centrale system – det er også her kroppen er i ro, kan restituere og fordøje.
I min opgave med trivsel og mental sundhed gennem naturterapi, arbejder jeg med disse tre systemer og deres funktion, fordi de er nøglen til at lære at håndtere stress og overbelastning.
Vagusnerven har afgørende betydning
Vagusnerven, og dens rolle, er en central del af Den polyvagale teori og på “Stressforløb i naturen”, arbejder vi bl.a med at stimulere nervus vagus.
Nervus vagus er den tiende og længste kranienerve. Det er den kranienerve, som formidler mest information mellem hjernen og kroppen. Derfor har den afgørende betydning for din trivsel og evnen til at mærke din krop og dens signaler.
Med øvelser for åndedrættet, stimuleres denne nerve – og jo mere stimuli, jo mere beroliget bliver dit nervesystemet.
Vagusnervens funktion er bl.a. at nedregulere kroppens alarmberedskab og fremme tryghed, afspændthed, indre ro og kropslig ro.
Det er alle centrale elementer i at leve et liv i trivsel og balance. Og det er derfor Den polyvagale teori og vagusnerven er vigtig viden i mit arbejde som ergoterapeut i Stærk af natur.
Attention Restoration Theory – forkortet ART – er en teori med fokus på naturens egenskaber i forhold til menneskelig fokus og koncentration.
Teorien er udarbejdet af ægteparret Rachel og Stephen Kaplan, der gennem forskning har set, hvordan naturen er gavnlig for den menneskelige psyke og sundhed, fordi ophold i naturen hjælper os til at blive bedre til at holde fokus og koncentration på de opgaver, vi løser i løbet af en dag.
Restitution i naturen er gavnligt
Ifølge Kaplan og Kaplan er der fire forhold, som gør sig gældende for at menneskets hjerne kan opnå dets fulde potentiale for at restituere.
Hjernen har brug for at restituere, for at kunne bearbejde alle de indtryk, som vi oplever gennem dagen. En hjerne, der ikke får mulighed for at restituere – finde ro – bliver lettere overbelastet.
Det mærker du som træthed, manglende koncentration, søvnbesvær, tankemylder og svigtende koncentration.
Naturen kan dog hjælpe dig med at give din hjerne et hvil. Faktisk kan det være særdeles betydningsfuldt for din mentale tilstand, at opholde dig i naturen.
Kaplan og Kaplan har nemlig vist, at naturen har de egenskaber der skal til for, at vi som mennesker kan finde ro, opleve nærvær og øge vores mentale energi. Og hvem kan ikke have brug for det i en travl tilværelse?
De 4 elementer i teorien
ART består af 4 elementer, der fremmer din mentale restitution. Nærmere bestemt handler det om vores evne til at holde fokuseret opmærksomhed på noget.
Naturen er et optimalt miljø til at imødekomme de fire betingelser, der skal være til stede for at opnå det fulde potentiale for mental restitution.
Naturen er derfor faktisk et rum til at værne om din mentale sundhed.
De fire elementer for at opnår det fulde potentiale for restitutionen er:
Du må have mulighed for at føle dig til stede, at kunne fordybe dig i omgivelserne. – Altså ikke blive forstyrret – og det skal være andre omgivelser end hvor du har lavet noget, du er blevet træt i hovedet af.
Du skal befinde dig et sted, hvor du får følelsen af at være væk; Væk fra de aktiviteter, der trætter.
Omgivelserne skal ubesværet kunne fange din opmærksomhed. Et element der i denne teori kaldes “soft fascination”.
Du skal have en indre lyst til at være til stede i naturen.
Typer af opmærksomhed
Ud over de 4 elementer vedr. restitution, så har Kaplan og Kaplans teori også fokus på opmærksomhed.
Vores evne til at være opmærksomme er afgørende for at vi trives og kan gå sikre gennem livet. Vi er nemlig opmærksomme på, hvad der sker omkring os, og kan afkode andre mennesker, oplevelser og situationer og afværge evt. farlige situationer f.eks. i trafikken.
Ifølge Attention Restoration Theory findes der flere typer af opmærksomhed.
Den direkte opmærksomhed
Natur er et fantastisk støttende miljø til at genopbygger en af vores meget betydningsfulde og basale hjernefunktioner, nemlig “Den direkte opmærksomhed”.
Direkte opmærksomhed er fundamentalt i forhold til at kunne:
▪ Tænke konstruktive tanker
▪ Løse problemer i vores hverdag
▪ Træffe beslutninger
Når hjerne er aktiv i den direkte opmærksomhed, er det fordi det, du beskæftiger dig med, er noget, som kræver din fulde fokus og koncentration.
I denne tilstand stilles kognitive krav i forhold til at løse en opgave, vurdere og evaluere.
Hjerne har begrænsning for hvor mange sansestimuli den kan modtage og bearbejde.
Når den direkte opmærksomhed er aktiveret bruger hjernen af dens ressourcer.
Den direkte opmærksomhed er også afgørende for at kunne udelukke forstyrrelser, når vi skal koncentrere os.
Udtrætning af den direkte opmærksomhed har store konsekvenser for vores trivsel.
Det kan føre til irritabilitet, nedsat koncentration, nervesystemets alarmberedskab aktiveres.
Når du befinder dig i bymiljøer eller bruger telefon og computer, er det oftest den direkte opmærksomhedsfunktion, der er mest aktiv i hjernen.
Den spontane opmærksomhed
Når hjerne er aktiv i den spontane opmærksomhed, er du i aktiviteter, der ikke kræver at du tager stilling eller træffer beslutninger.
Du er i en tilstand, hvor du blot observere uden stillingtagen: Du er afslappet og har gerne en lille grundlægende glædesfølelse indeni.
Når den spontane opmærksomhed er aktiveret, kan hjernen modtage betydeligt flere sanseindtryk – uden at bruge af hjernes ressourcer.
Det er i langt højere grad den spontane opmærksomhed, der aktiveres når vi er i naturmiljøer. Det er derfor naturen er gavnlig, hvis du vil mindske stress og tankemylder – fordi hjernen slapper mere af i naturen end i en travl hverdag.
Med andre ord, er det godt, at du arbejder på at give din hjerne mulighed for ofte at benytte den spontane opmærksomhed. Og der kan du med lethed benytte naturen.
Attention Restoration Theory og Stærk af natur
Jeg Attention Restoration Theory i min bevidsthed i mange af de ydelser jeg udbyder hos Stærk af natur.
Naturterapi dækker over en bred vifte af aktiviteter og tilgange, der har det tilfælles at naturens bruges som ramme og middel til at fremme og styrke livskvaliteten.
Her under findes der ligeledes forskellige fokus og mål.
Jeg tager udgangspunkt i den naturterapeutisk tilgang, kaldet NATUR, KROP, PSYKE OG FÆLLESSKAB, som er udviklet af ViNatur.
Med Naturterapi eksponeres du for særligt behagelige naturmiljøer med fokus på at være til stede og nyde omgivelserne. Det terapeutiske fokus ligger i at fremme ro, nærvær og hyggeligt fællesskab.
I Stærk af natur organiserer og planlægger vi nøje rammerne med særlig udvalgte naturrum og til formålet passende aktiviteter.
Det kan være klassiske, men rolige outdooraktiviteter eller konkrete øvelser, for kropsbevidsthed og åndedræt. Indhold mårettes efter at aktivitetere og stimulere sanserne mod at være mere modtagelig mod de positive effekter naturen har på os som menneske.
Søger du en lækker og nærværende naturoplevelse.
Har du en hverdag, hvor du har meget at se til og tingene kører hurtig?
Har du ofte mange tanker i hovedet, der er svære at få styr på og måske svært ved at sove?
Har du over længere tid belastet krop og sind. Er det begyndt at gå du over din trivsel, din energi og dit humør?
Med Naturterapi får du mulighed for at få klaret tankerne, genfinde ro og balance i kroppen, blodtrykket og stresshormonet kortisol sænkes, mens produktionen af dopamin og serotonin, et slags lykkehormon, stimuleres og humøret stiger.
Hvad giver det dig, at deltage på en naturterapeutisk tur eller forløb
Vi udbyder løbende enkelte ture med lidt forskelligt indhold og lokation, hvor du mærker den særlige sanselige og rolige stemning i naturen. Du har her mulighed for at møde andre der finder naturen lige så fantastisk og givende som dig og du får snuset til, hvad naturen kan når vi har skabt rammerne og du blot skal møde op.
Efter et forløb med naturterapi hos Stærk af Natur vil du have tilegnet dig redskaber, der efterfølgende kan bruges på egen hånd til at bevare den indre ro og balance, for eksempel til stressforebyggelse eller stresshåndtering.
Et godt afsæt til at bringe fornyet energi ind i din hverdag.
Et godt afsæt til forandring mod aktivt, at forbedre egen mental sundhed og trivsel.
Tv2 lavede i 2018 sammen med ViNatur en lille programserie med 4 unge mennesker, der i deres hverdag oplevede et alamerende højt stressniveau.
Udsendelsen hedder “Findes løsningen på stress i naturen” og giver et meget god indblik i tanker og metoder der ligger tilgrund for den måde vi i Stærk af natur bruger naturen terapeutisk.
Mennesket er natur og er udviklet i samspil med alt i naturen.
Mange mennesker kender til det at blive i bedre humør af at være ude i naturen – at få klaret tankerne og ro i hovedet. Naturen påvirker os fysiske og mentale.
Teorien biophili
Teorierne Biophili af Edvard Wilson omhandler teorien, om at mennesket grundlæggende responderer positivt på naturen. Teorien er forbundet med evolutionsteoretiske overvejelser, som bl.a. omhandlende hvordan hjernen er udviklet til at forstå de sanseindtryk, vi får i naturen. Vores hjerne forstår instinktivt elementerne i naturen og bruger ikke fokuseret energi på at tolke omgivelserne.
Der findes desuden overleveringer af, at man i Japan for 5000 år siden lavede skovbadning/Shinrin Yoku – “at bade i skoven” eller “at indtage skovens atmosfære” Shinrin er den dag i dag en anerkendt terapiform. At “bade i skoven” går ud på, at man fortaber sig i sine sanseindtryk, når man færdes i naturen.
Netop i Japan gennemførtes i 2005-2011 et stort studie, hvor de blandt andet målte blodtryk og stresshormoner (kortisol) hos personer, som både skulle færdes i by- og skovområder. Her viste studierne, at kortisolniveauet i gennemsnit faldt med 15,8 procent og pulsen fladt markant, når folk gik i naturen frem for i et bymiljø.
Naturen har stressforebyggende indvirkning
Konklusionen blev derfor, at der er kraftig indikation for, at natur har afslappende og stressforebyggende indvirkning på krop og sind.
Andre naturvidenskabelige studier vises ligeledes at ophold i naturen stimulerer menneskets parasympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem er det system, som er aktivt, når kroppen restituerer (hvile, fordøjelse, opbygning osv.)
Det parasympatiske nervesystem sørger for, at kroppen stopper med at udskille hormonerne nordadrenalin, adrenalin og kortisol. Vi kan slappe af.
Vi kan bruge naturen aktivt til at stresse af, lade op, og give os selv en pause, hvor krop og sind restituerer.
Den styrede opmærksomhed vs. den spontane opmærksomhed
I følge forskerparret Kaplan forklares naturens helende og restituerende effekt blandt andet ud fra det perspektiv, at overordnet set besidder mennesket to forskellige former for opmærksomhed.:
Den styrede opmærksomhed, som anvendes, når vi skal fokusere på noget specifikt. Denne opmærksomhed bruges til at lukke irrelevante indtryk ude, så vi kan koncentrere os om det relevante for situationen. I det moderne urbane liv er det hovedsageligt den styrede opmærksomhed som er aktiv.
Problemet er, at vi har begrænset kapasitet for den styrede opmærksomhed og hjernen har brug for hvileperioder. Uden hvileperioder nedslides systemet gradvist, hvilket kan føre til mentalt udbrændthed.
I naturen overtager den spontane opmærksomhed, som ikke sorterer i indtrykkene, men blot scanner omgivelserne. Når den spontane opmærksomhed er dominerende, kan vi klare uanede mængder af information. Man har her et mentalt overskud, og man kan derfor regenerere mental kraft.
Et velfungerende og balanceret nervesystem er vigtig for vores trivsel og sundhed. Det bedste forsvar mod stressrelaterede sygdomme.
De fleste af os lever i dag et liv, hvor vi bombarderes med rigtig mange indtryk og har meget, vi skal forholde os til hver dag. I perioder kan det påvirke vores mentale og fysiske sundhed.
Det autonome nervesystem
Dit nervesystem er et system, som konstant registrerer og behandler information fra dine omgivelser. En særlig vigtig del af dit nervesystem er det autonome nervesystem, som regulerer funktioner som f.eks. hjertets aktivitet, kroppens kirtler og muskulaturen i tarmen og fungerer automatisk, uden at man selv bevidst om det.
Det autonome nervesystem består af to modsatrettede nervesystemer: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem er aktivt når vi er ”på” og har meget, vi skal klare eller har en vigtig opgave, der kræver meget opmærksomhed og energi. Vores blodtryk stiger, så vi er tændte, fokuserede og kan skabe. Vi bruger her af vores ressourcer.
Det parasympatiske nervesystem er aktivt, når vi er afslappede og i ro. Hjertet slår langsommere, blodtrykket falder og stresshomonerne i kroppen sænkes. Det er her kroppen restitueres og genopbyggers.
Hvornår er dit nervesystem i balance og dermed velfungerende
Når de to systemer aktiveres på skift hen over dagen, med en glidende overgang fra det ene system over til det andet, har vi et velfungerende nervesystem.
Det er vigtigt, at kroppen ikke er i det ene af systemerne for længe ad gangen. Det vil sige, når man har været ”i gang” og “på” en tid, skal der slappes af og restitueres efterfølgende for, at systemet forbliver sundt og velfungerende. Gode og velstimulerede sanser bidrager til et velfungerende og balanceret nervesystem.
En anden forudsætning for, at nervesystemet er velfungerende, er, at kroppen og i sidste ende hjernen, har god adgang til informationer fra vores sanser. Jo bedre vores sanser er udviklede og velstimulerede, jo bedre er vores forudsætning for at bearbejde informationerne fra vores omgivelser eller de informationer, som kommer inde i os selv.
Når vi har et velfungerende og afbalanceret nervesystem øges vores trivsel. Har man et velfungerende og balanceret nervesystem, har man ligeledes bedre forudsætninger for at kunne klare de udfordringer, der dukker op i livet.
Man kan håndtere hverdagens udfordringer, man kan udfolde sine evner og indgå i sociale fællesskaber med andre mennesker med indføling, nærvær, god kommunikation, humor og være rodfæstet.
Model, der forklarer det velfungerende og det overaktive nervesystem
Et overaktivt nervesystem
Udsættes vi for stor beslastning (fx et traume) eller er vi overbelastet over længere tid, kan de glidende automatiske svingninger mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem blive spoleret. Dette kan resulterer i et overaktivt nervesystem.
I det overaktive nervesystem låses vi fast i det sympatiske eller det parasympatiske nervesystem, eller vi skifter meget brat mellem de to systemer. Det kan blandt andet give sig udslag i:
Følelsesmæssig ustabilitet (vrede og hurtig opfarende, nemt kommer til at græde, fastlåses i negative tanker)
At vi bliver dårligere fungerende i vores sociale liv
Forudsætningerne for at forstå og bearbejde informationer fra omverden og i os selv forringes
At have et overaktivt nervesystem over længere tid øger risikoen for udvikling eller forværring af sygdom, som blandt andet:
Hjerte-karsygdomme
Depression
Forværring af kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme og type 2-sukkersyge
Ulykker
Faktorer som kan stimulere det autonome nervesystem til bedre regulering:
Berøring.
dybt og langsomt åndedræt.
Trygge omgivelser.
Bevægelse.
Nærvær.
Naturlyde, sang og musik.
Stærk af natur udbyder forskellige ture og forløb, der har fokus på, at netop disse faktorer vægtes særligt højt.
Seneste kommentarer