fbpx
Hvordan påvirker naturen os mennesker?

Hvordan påvirker naturen os mennesker?

Mennesket er natur og er udviklet i samspil med alt i naturen.

Mange mennesker kender til det at blive i bedre humør af at være ude i naturen – at få klaret tankerne og ro i hovedet. Naturen påvirker os fysiske og mentale.

Teorien biophili

Teorierne Biophili af Edvard Wilson omhandler teorien, om at mennesket grundlæggende responderer positivt på naturen. Teorien er forbundet med evolutionsteoretiske overvejelser, som bl.a. omhandlende hvordan hjernen er udviklet til at forstå de sanseindtryk, vi får i naturen. Vores hjerne forstår instinktivt elementerne i naturen og bruger ikke fokuseret energi på at tolke omgivelserne.

Der findes desuden overleveringer af, at man i Japan for 5000 år siden lavede skovbadning/Shinrin Yoku – “at bade i skoven” eller “at indtage skovens atmosfære” Shinrin er den dag i dag en anerkendt terapiform. At “bade i skoven” går ud på, at man fortaber sig i sine sanseindtryk, når man færdes i naturen.

Netop i Japan gennemførtes i 2005-2011 et stort studie, hvor de blandt andet målte blodtryk og stresshormoner (kortisol) hos personer, som både skulle færdes i by- og skovområder. Her viste studierne, at kortisolniveauet i gennemsnit faldt med 15,8 procent og pulsen fladt markant, når folk gik i naturen frem for i et bymiljø.

Naturen har stressforebyggende indvirkning

Konklusionen blev derfor, at der er kraftig indikation for, at natur har afslappende og stressforebyggende indvirkning på krop og sind.

Andre naturvidenskabelige studier vises ligeledes at ophold i naturen stimulerer menneskets parasympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem er det system, som er aktivt, når kroppen restituerer (hvile, fordøjelse, opbygning osv.)

Det parasympatiske nervesystem sørger for, at kroppen stopper med at udskille hormonerne nordadrenalin, adrenalin og kortisol. Vi kan slappe af.

Vi kan bruge naturen aktivt til at stresse af, lade op, og give os selv en pause, hvor krop og sind restituerer.

Den styrede opmærksomhed vs. den spontane opmærksomhed

I følge forskerparret Kaplan forklares naturens helende og restituerende effekt blandt andet ud fra det perspektiv, at overordnet set besidder mennesket to forskellige former for opmærksomhed.:

Den styrede opmærksomhed, som anvendes, når vi skal fokusere på noget specifikt. Denne opmærksomhed bruges til at lukke irrelevante indtryk ude, så vi kan koncentrere os om det relevante for situationen. I det moderne urbane liv er det hovedsageligt den styrede opmærksomhed som er aktiv.

Problemet er, at vi har begrænset kapasitet for den styrede opmærksomhed og hjernen har brug for hvileperioder. Uden hvileperioder nedslides systemet gradvist, hvilket kan føre til mentalt udbrændthed.

I naturen overtager den spontane opmærksomhed, som ikke sorterer i indtrykkene, men blot scanner omgivelserne. Når den spontane opmærksomhed er dominerende, kan vi klare uanede mængder af information. Man har her et mentalt overskud, og man kan derfor regenerere mental kraft.

Lyt også til radioprogrammet: Brinkmanns briks: Naturen er ren medicin

Nervesystemet

Nervesystemet

Et velfungerende og balanceret nervesystem er vigtig for vores trivsel og sundhed. Det bedste forsvar mod stressrelaterede sygdomme.

De fleste af os lever i dag et liv, hvor vi bombarderes med rigtig mange indtryk og har meget, vi skal forholde os til hver dag. I perioder kan det påvirke vores mentale og fysiske sundhed.

Det autonome nervesystem

Dit nervesystem er et system, som konstant registrerer og behandler information fra dine omgivelser. En særlig vigtig del af dit nervesystem er det autonome nervesystem, som regulerer funktioner som f.eks. hjertets aktivitet, kroppens kirtler og muskulaturen i tarmen og fungerer automatisk, uden at man selv bevidst om det.

Det autonome nervesystem består af to modsatrettede nervesystemer: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem er aktivt når vi er ”på” og har meget, vi skal klare eller har en vigtig opgave, der kræver meget opmærksomhed og energi. Vores blodtryk stiger, så vi er tændte, fokuserede og kan skabe. Vi bruger her af vores  ressourcer.

Det parasympatiske nervesystem er aktivt, når vi er afslappede og i ro. Hjertet slår langsommere, blodtrykket falder og stresshomonerne i kroppen sænkes. Det er her kroppen restitueres og genopbyggers.

Hvornår er dit nervesystem i balance og dermed velfungerende

Når de to systemer aktiveres på skift hen over dagen, med en glidende overgang fra det ene system over til det andet, har vi et velfungerende nervesystem.

Det er vigtigt, at kroppen ikke er i det ene af systemerne for længe ad gangen. Det vil sige, når man har været ”i gang” og “på” en tid, skal der slappes af og restitueres efterfølgende for, at systemet forbliver sundt og velfungerende. Gode og velstimulerede sanser bidrager til et velfungerende og balanceret nervesystem.

En anden forudsætning for, at nervesystemet er velfungerende, er, at kroppen og i sidste ende hjernen, har god adgang til informationer fra vores sanser. Jo bedre vores sanser er udviklede og velstimulerede, jo bedre er vores forudsætning for at bearbejde informationerne fra vores omgivelser eller de informationer, som kommer inde i os selv.

Når vi har et velfungerende og afbalanceret nervesystem øges vores trivsel. Har man et velfungerende og balanceret nervesystem, har man ligeledes bedre forudsætninger for at kunne klare de udfordringer, der dukker op i livet.

Man kan håndtere hverdagens udfordringer, man kan udfolde sine evner og indgå i sociale fællesskaber med andre mennesker med indføling, nærvær, god kommunikation, humor og være rodfæstet.

Model, der forklarer det velfungerende og det overaktive nervesystem

Et overaktivt nervesystem

Udsættes vi for stor beslastning (fx et traume) eller er vi overbelastet over længere tid, kan de glidende automatiske svingninger mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem blive spoleret. Dette kan resulterer i et overaktivt nervesystem.

I det overaktive nervesystem låses vi fast i det sympatiske eller det parasympatiske nervesystem, eller vi skifter meget brat mellem de to systemer. Det kan blandt andet give sig udslag i:

  • Følelsesmæssig ustabilitet (vrede og hurtig opfarende, nemt kommer til at græde, fastlåses i negative tanker)
  • At vi bliver dårligere fungerende i vores sociale liv
  • Forudsætningerne for at forstå og bearbejde informationer fra omverden og i os selv forringes

At have et overaktivt nervesystem over længere tid øger risikoen for udvikling eller forværring af sygdom, som blandt andet:

  • Hjerte-karsygdomme
  • Depression
  • Forværring af kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme og type 2-sukkersyge
  • Ulykker

Faktorer som kan stimulere det autonome nervesystem til bedre regulering:

  • Berøring.
  • dybt og langsomt åndedræt.
  • Trygge omgivelser.
  • Bevægelse.
  • Nærvær.
  • Naturlyde, sang og musik.

Stærk af natur udbyder forskellige ture og forløb, der har fokus på, at netop disse faktorer vægtes særligt højt.