fbpx

Du er skabt til et samspil med naturen

Set i et evolutionspsykologisk perspektiv er vores nervesystem, følelser og adfærd tilpasset til et liv i tæt samspil med naturen.

Teorierne belyser, at vi som mennesker har rigtig gode betingelser for at fremme vores ro, tænke klart og regulere vores følelser hensigtsmæssigt, når vi opholder os i naturmiljøer.

Via forsøg, har det vist sig, at hjernescanninger kan måle, at når man går en tur i skoven, falder aktiviteten i de hjernestrukturer, som sætter gang i stresssystemerne i kroppen.

Det er interessant viden, synes jeg, for det viser, at naturen har positiv effekt på vores mentale sundhed.

 

Er det overraskende?

 

Egentlig er det ikke så overraskende, at det er måleligt, at naturen påvirker os. Det ser jeg ofte på mine skovbadture og stressforløb i naturen.

Teorier går på, at vi som mennesker er skabt til at leve i samspil med naturen.

Det er naturen, vi oprindeligt levede i, af og med.

Det moderne liv, med digitale devices m.v., er ikke altid så gavnligt for os, men det kan gøre os godt at bringe naturen ind i hverdagen for at opnå pauser, ro og overblik.

 

Det handler om evolutionspsykologi

 

Evolutionspsykologien belyser, hvordan vi som mennesker gennem millioner af år har udviklet vores instinkter, vores sanseapparat, de reaktionsmønstre og psykologiske mekanismer, som vi har med os i dag.

På baggrund af skarpe sanser, kloge hoveder og effektive kroppe, har vores forfædre været i stand til at jage, kæmpe eller flygte, når der var behov for det.

De har været i stand til at slappe af, så krop og sind kunne genopbygges, når det instinktivt kunne mærkes, at (natur)miljøet var roligt og trygt. At der var tid og mulighed for genopbyggelse, var afgørende for at kunne klare, hvad der skulle klares og dermed overleve.

 

Hjernen og nervesystemet er de samme

 

Trods rigtigt mange år er gået – og vores omgivelser og livsvilkår har ændret sig helt enormt – er vores hjerne og nervesystem så godt som de samme som dengang.

Vores instinkter og sanser fungerer på samme måde i dag – helt enorm fintfølende og komplekst.

Alle de informationer, vi får fra de omgivelser vi er i, optages og indgår i vores helt fantastiske system af nerver. I samarbejde med dybtliggende og ubevidste hjernefunktioner bearbejdes informationerne og holdes op mod, hvad vi har af tidligere erfaringer.

Det er det, man også vil kalde vores instinkter, som betyder at disse meget, meget fintfølende systemer hele tiden regulerer og automatisk sætter gang i processer i kroppen, for at vi fungerer og handler hensigtsmæssigt efter situationen – og i sidste ende vores overlevelse.

Nogle af informationerne sendes videre op til storhjernen, og det er faktisk, interessant nok, kun en forsvindende lille del af informationer, vi modtager via vores sanser, der kommer op til storhjernen, hvor vi får mulighed for at tænke bevidst over, hvad vi vil gøre (hvordan vi vil bevæge vores krop, hvor vi vil se hen mm.).

Det er derfor det er så vigtigt, at du sørger for, at prioritere tid i naturen, så hjernen og nervesystemet bedst kan gøre det, det er meningen, de skal gøre. Nemlig holde dig sund, rask og funktionel.

 

 

 

Brug naturen aktivt

 

Fordi hjernen og nervesystemet ikke har udviklet sig, men vores omgivelser har, så er det afgørende at holde for øje, at du giver din krop og nervesystemet gode betingelser for at passe på dig.

Her kan naturen være din ven. Naturen har en “automatisk” beroligende effekt på centralnervesystemet og hjernen – og det giver ro i din krop.

Når dit nervesystem balancerer og er smidigt, har du det godt, men i vores hektiske hverdag, er nervesystemet ofte under pres. Det betyder, at mange oplever stress, overbelastningssymptomer og på længere sigt kan udvikle angst og depressioner.

Derfor vil jeg klart anbefale dig at gøre brug af naturen. Der er virkelig meget godt at hente, ved at geare ned i naturen:

• Frisk luft
• Lys
• Bevægelse
• Dufte
• Farver
• Ro
• Fordybelse
• Digital timeout
• Alenetid

 

Naturen som terapeutisk rum

 

Du kan bruge naturens rum terapeutisk til at styrke din energi, overskud, hukommelse og handlekraft – blive stærk i og af naturen.

Vi mennesker har gennem årtusinder brugt naturen til at restituere os, og mange forskningsstudier har i dag vist, hvordan naturen har en betydelig positiv effekt på vores sundhed.

Disse fordele kan du også opnå, hvis du bruger naturen, og her kommer et godt input til, hvordan du kommer i gang med det:

 

Sanseture i Skoven

 

I vinteren og foråret 2023 udbyder jeg Sanseture i Skoven gennem FOF i samarbejde med Gitte Grand Bang.

Formålet er, at du får afsat tid til at opholde dig i skoven på en særlig rolig og nærværende måde – guidet af lidt øvelser.

Sanseture i Skoven er gode, sanselige oplevelser i naturen, og et værktøj til at sænke stressniveauet i kroppen samt give rum for mere energi og overskud.

Du kan læse mere om turene her

Jeg tilbyder også individuel terapeutisk supervision og træning med fokus på at styrke din trivsel i hverdagen.

Måske er du overbelastet uden at vide det

Måske er du overbelastet uden at vide det

Mange mennesker er ikke bevidste om, at de går og tærer af deres ressourcer i dagligdagen. En overbelastningsreaktion kan komme snigende.

Mange oplever først overbelastningen, når kroppen siger fra.

Det er en del af vores overlevelsesmekanisme.

Kroppen er super god til at tilpasse sig, når der er behov for at bruge mere energi, kræfter og opmærksomhed. Kroppen kan blive ved længe og finde nærmest umenneskelige kræfter frem for at holde os i gang med at klare det, som er vigtigt for os.

Kroppen er så fantastisk indrettet, at du faktisk ikke lægger mærke til, at kroppens fysiologiske mekanismer er på overarbejde: Hvor den konstant yder ekstra for at holder dig skarp, så du kan klare udfordringerne i hverdagen.

Kroppen kan tilpasse sig så længe og meget, at du ikke opdager, overbelastningen kommer snigende.

 

Er overbelastning normalt

 

At være overbelastet og stresset må dog aldrig være “det normale”, for det har konsekvenser for krop og sind at være overbelastet i længere tid.

Det betyder, at kroppen er i en slags alarmberedskab, hvor du faktisk kan gå rundt i et konstant nødberedskab i årevis – og det slider.

Men sådan skal det ikke være.

 

Overbelastning gør dig sårbar

 

Når du lever en hverdag i en sådan tilstand af stress og alarmberedskab, er du udsat, når der sker noget uventet, der kræver ekstra energi og opmærksomhed.

Fx hvis du selv – eller en af dine nærmeste – bliver ramt af en sygdom – eller der sker noget udefrakommende, der ændrer din hverdag. Ting eller begivenheder, som vi ikke selv er herre over.

Når det sker, så bidrager det til en yderligere overbelastning – oveni den “normale” belastning, du er vant til.

Og det kan være som en vanddråbe, der får bægeret til at løbe over – du oplever en kraftig overbelastningsreaktion, hvor du mister kontrollen over kroppen, dine følelser og tanker.

Naturen har eminente forudsætninger for at påvirker din krop til komme i ro. En tilstand, hvor kroppens ressourcer genoplades.

Når vi giver os tid til at mærke den ro forplante sig i os, har vi bedre mulighed for at mærke de små tegn på den snigende overbelastning.

 

Naturen er din nærmeste hjælper

 

Jeg oplever en kultur i samfundet, som lægger op til at leve en hverdag, hvor kravene er større end ressourcerne.

Jeg ønsker at give mit lille bidrag i verden for skabe bevidsthed på vigtigheden af at skabe rammer og muligheder for det bæredygtige liv.

Og her er naturen, for mig, en helt naturlig indgang til at skabe bevidsthed om at holde pauser og passe på os selv.

At leve et liv, hvor vi ikke kommer derud, hvor kroppen må tage styringen og må lukke ned.

Naturen er lige derude på den anden side af døren. Let at komme til, bruge og få gavn af.

 

Brug naturen og nedbring din overbelastning

 

Du behøver ikke flytte ud i en skov og bo der, for at få alle de gavnlige fordele af naturen i forhold til at nedbringe stress og overbelastning.

Der skal faktisk ikke så meget til for at opleve naturens positive effekt.

Du kan:

  • Gå en daglig tur i din lokale park
  • Tage på en søndagstur i skoven
  • Opholde dig mere i din have
  • Cykle, gå og løbe udenfor fremfor at køre i bil
  • Sætte dig på en bænk udenfor i din frokostpause
  • Blive medlem af vandrelaug eller gå-klubber

Disse ting er lette at gå til – og koster ikke meget andet end din tid.

En tid, der til gengæld er givet godt ud i forhold til at fremme din sundhed.

Der er masser af undersøgelser der viser, at naturen er gavnlig for vores velvære og trivsel – og at lidt er meget bedre end slet ingenting.

Min opfordring til dig vil være: At komme mere ud i naturen – også selv om du har travlt.

Du kan nemlig sagtens være overbelastet uden at være opmærksom på det.

Her kan du læse mere om, hvorfor det er en fordel at benytte naturen. hvis du vil styrke dit velvære.

 

Har du brug for hjælp?

 

Oplever du overbelastningsreaktioner og stress i din hverdag, og har du svært ved at overskue selv at finde en løsning, så hjælper jeg gerne.

Overbelastning kan vise sig på mange måder, eksempelvis:

  • Kronisk træthed
  • Søvnbesvær
  • Nedsat koncentration – evt. som følge af hjernerystelse, covid eller anden sygdom
  • Balanceproblemer
  • Sanse- og følelsesforstyrrelser
  • Tristhed
  • Følelsesmæssig ustabilitet
  • Angst
  • Tankemylder
  • For mange opgaver og gøremål
  • M.v.

Heldigvis er der noget at gøre.

Jeg har en bred vifte af analyseredskaber, træningsmetoder og værktøjer til at afhjælpe din stress og overbelastning.

I et forløb med mig vil der altid indgå nærværende samtaler og grundig undersøge af ressourcer og begrænsende faktorer, som påvirker din hverdag.

Jeg har fokus på dine aktiviteter i hverdagen. Dem, som fylder for meget og dem, som du ønsker mere af i hverdagen. Dem, som bidrager til øget livskvalitet.

Det handler om din trivsel – og den hjælper jeg dig med at få i fokus.

Kontakt mig her for en uforpligtende samtale, hvis det kunne have din interesse at lære at nedbringe din overbelastning i samarbejde med mig

 

Hilsen Anja

Sådan kan naturen hjælpe dig godt tilbage på arbejde efter en sygemelding

Sådan kan naturen hjælpe dig godt tilbage på arbejde efter en sygemelding

Hvis du har oplevet – eller oplever lige nu – at være på vej tilbage på arbejde efter en sygemelding, sygeorlov eller anden livsomstændighed der gør, at du har været væk fra dit arbejde, så ved du, at det kan være svært.

For hvordan kommer du bedst tilbage – uden at du får tilbagefald eller bliver overvældet og mister energi?

Jeg taler ofte med mennesker, der søger råd til at komme godt tilbage på jobbet efter f.eks. stressperioder, mentale udfordringer eller plejeorlov m.v.

De er nervøse for, om de kan “klare det”.

Det viser sig, at det kan de fleste godt, hvis de husker at tage vare på sig selv – her kan det bl.a. være relevant at inddrage naturen.

 

Hold nervesystemet i ro

 

En af de vigtigste forudsætninger for at håndtere en udfordring – f.eks. at vende tilbage på job – er at du kan holde dit nervesystem afbalanceret og fleksibelt, hvor dit nervesystem flere gange om dagen er i ro.

Når nervesystemet er roligt, kan du bedre klare det, du skal – når der kræves fokus, når du skal koncentrere dig og tænke klart.

Når du har en god balance, kan du også i god tid mærke, hvis du er ved at blive overbelastet af alt det, der opleves som nyt, udfordrende og måske lidt skræmmende, når du returnerer til din arbejdsplads efter en fraværsperiode.

Når du kan mærke, hvor grænsen går, så bliver du god til at undgå at overbelaste dig selv – og på den måde kan en tilbagevenden være både positiv, nænsom og en rar oplevelse.

Du kan benytte naturen til at holde nervesystemet i balance.

 

Naturen giver ro og energi

 

Naturen har en positiv indvirkning på os mennesker – og jeg har rigtig gode erfaringer med at inddrage udelivet og naturen i mit arbejde.

Det gør jeg eksempelvis på skovbad-ture og stressforløb i naturen, hvor ophold og øvelser i naturen medvirker til bevidsthed om nervesystemets indvirkning på din trivsel.

Vores nervesystem har nemmere ved at blive roligt, når vi er ude.

Ophold i naturen gør dig mere afslappet og åben, hvilket giver nogle rigtig gode forudsætninger for at skabe forandringsprocesser fysiologisk og kognitivt.

Når du er afslappet, samler du lettere energi – og den energi skal du bruge, når du står overfor udfordringer og opgaver i hverdagen – som eksempelvis at komme tilbage på arbejdet efter en sygemelding.

Naturen er dermed din private terapeut, som gavner din indre og ydre ro og evne til at håndtere, hvad der møder dig i dagligdagen.

 

Det handler om balance

 

Alting handler om balance.

Også at starte på job efter en pause, hvilket indebærer en tilbagevenden til hverdagen med alle dens gøremål.

For at skabe balance, kan det være godt at opsætte et “energiregnskab”, for når der er balance i energiforbruget indeni dig, undgår du overbelastningen, der altid opstår, når du bruger flere ressourcer, end du har på kontoen.

En ydelse hos Stærk af natur er at hjælpe dig med at skabe din energibalance.

Sammen med dig hjælper jeg til at strukturere, hvordan du får den hverdag, du gerne vil have – og hvor du trives og er i balance.

Rent praktisk kan det handle om møder, hvor vi

• Kortlægger hverdagens opgaver og hvad der kræves af energi (Arbejde, fritid m.v.)

• Træning af elementer, der styrker dine ressourcer

• Gøre det synligt og tydeligt, hvornår der er behov for skift i aktiviteterne, så forvaltningen af energien er optimal.

• Analyse og tilpasning af omgivelserne, så omgivelserne ikke overbelaster unødvendigt.

 

Har du et personligt energibalance-regnskab – eller vil du have det?

 

Et sådant forløb, som skitseret ovenfor, kan både anvendes af dig, der er på vej tilbage på jobbet efter en sygemelding eller anden livsomstændighed, der har holdt dig væk fra arbejdspladsen.

Det er også særdeles anvendelig for dig, der oplever at have svært ved at overskue hverdagen, hvor du føler, at du bliver udtrættet og total udmattet af langt mindre, end du synes at du burde – og som gerne vil have balance i din hverdag.

Som ergoterapeut arbejder jeg professionelt med at fremme sundhed og en meningsfuld og god hverdag, hvor der netop er balance mellem krav og ressourcer.

Jeg har viden og stor erfaring med, hvordan du gennem bl.a. anvendelse af naturen fremmer en positive påvirkning, der skaber balance og trivsel i din hverdag.

Har du lyst til at vide mere, så kontakt mig gerne.

Et forløb er altid individuelt tilrettelagt og gennemføres ud fra de udfordringer og ønsker, du fortæller mig om.

Jeg ser frem til at høre fra dig – og hjælpe dig med at genfinde balancen i din hverdag.

Hilsen Anja

Forkæl dit nervesystem i naturen

Forkæl dit nervesystem i naturen

 

Ved du, at kroppen udfører et væld af opgaver, som har betydning for din adfærd, funktionalitet og trivsel – helt uden at du mærker det.

Det er det neurofysiologiske nervesystem, som arbejder for at hjælpe dig og din krop godt gennem hver eneste dag.

Vores individuelle måde at modtager og bearbejder stimuli i hverdagen har betydning for vores adfærd.

 

Nervesystemet sikrer vigtige funktioner

 

Vores nervesystem modtager kontinuerligt store mængder af stimuli fra de omgivelserne vi er i – og hvad der rører sig i kroppen.

Langt fra alle stimuli kommer op, hvor vi kognitiv bliver dem bevidste. Faktisk er det en forsvindende lille del af “toppen isbjerget” vi bevidst registrerer.

Det er godt, for vi har hverken tid eller kapacitet til blot at skulle forholde os til en lille del af disse stimuli. Derfor tager vores nervesystem sig af det hele – helt af sig selv.

Det sikre for eksempel, at du

• har den rette kropstemperatur til den rette opgave
• har tilpas spænding i kroppen til at stå op uden at vælte
• holder balancen når de fysiske forhold omkring dig ændre sig
• kan røre ved noget fint og skrøbeligt uden at beskadig det
• har indre forhold der gør, at du kan stille skarpt på en opgave og koncentrere dig om den
• kan holde din ansigtsmimik er i de “rette folder”

Alt dette sker så lynhurtigt, at du slet ikke mærker det.

Det er da fascinerende, ikke?

 

Hold nervesystemet i balance

 

Din trivsel og dermed livskvalitet er uadskillelig med dit neurofysiologiske sensoriske nervesystem. Når det virker som det skal, så fungerer alting optimalt, og du trives.

Skabes der ubalance i nervesystemet, vil du opdage det:

• Bliver du overbelastet og overstimuleret, kan du blive svimmel.
• Er du stresset, kan du opleve spændinger og muskelsmerter.
• Holder du aldrig pauser/holder du aldrig fri, bliver du træt og ukoncentreret og kan have sværere ved at styre dine følelser.

Du kan hjælpe dit nervesystem ved at passe godt på dig selv.

Udvis egenomsorg ved at huske pauser i hverdagen: Pauser, hvor der ikke er for mange ting i kalenderen.
Sørg også for, at du får nok søvn, så du ikke er træt – og kom ud i naturen og bevæg dig.

Naturen er ren forkælelse for dit nervesystem.

Jeg arbejder gerne i naturen i det omfang, det giver mening for den enkelte.
Naturen som træningsrum rummer alle muligheder.

 

Naturen gavner dit nervesystem

 

Naturen har i sig selv en særlig positiv effekt på vores sansesystem, så hvis du ofte går tur, tager i skoven, til stranden eller blot går i parken, vil du kunne høste nogle af alle naturens gavnlige indvirkninger.

Undersøgelser viser, at ophold i naturen sænker vores stressniveau. Det betyder mere ro indeni – og en pause til din hjerne.

Det er derfor skovbad er populære

Det er også derfor jeg arbejder med stressforløb i naturen for voksne, der ønsker fokus på stressreduktion.

Ophold og blid træning i naturen er en rar og imødekommende måde at forkæle dig selv og dit nervesystem på.

Det giver samtidig den gevinst, at du ofte vil opleve dig mindre trykket. Det svære letter altid en smule ved blot det at være ude i naturen og nyde omgivelser, dufte, vind og vejr.

Den Polyvagale teori og vagusnerven

Den Polyvagale teori og vagusnerven

Den polyvagale teori er fremsat af Dr. Stephen Porges, Psykiater og Neurofysiolog, i 1994. 

Og trods det, at teorien har 28 år på bagen, er den stadig en meget anerkendt teori blandt mange, der arbejder i sundhedsverdenen.

Teoriens viden har også spredt sig til mange andre faggrupper, der beskæftiger sig med menneskeres mentale sundhed.

Teorien belyser;

  • Vagusnervens rolle i reguleringen af vores nervesystem.
  • Vores indre fysiologiske tilstand og dens betydning for, hvordan vi interagerer med andre mennesker – vores sociale adfærd, som er så vigtig for os som mennesker. Vigtig for vores mentale sundhed.

Teoriens viden i praksis

Jeg er virkelig fascineret af Den polyvagale teori og teorien om vagusnerven betydning for vores adfærd.

Det er en af de teorier, jeg har med mig i mit arbejde som ergoterapeut i Stærk af natur.

Den giver mig nemlig mulighed for at omsætte teori til praksis – og det sker, når jeg i mine natur-ydelser inddrager øvelser og opgaver, der påvirker vagusnerven til gavn for din trivsel og mentale sundhed.  

Viden om Den polyvagale teori, er vigtig grundlæggende viden, når man som fagperson interagere med andre mennesker, fx i træningssammenhænge eller facilitere socialefælleskaber.

3 systemer er bestemmende for vores adfærd

Teorien inddeler vores nervesystem i 3 neurologiske systemer, der er styrende for vores adfærd. 

Tilsammen sikre systemerne vores overlevelse:

1 – Det dorsale system

Når dette system er aktivt, lukker kroppen ned. Vi låser fast, imobiliseres – og i sidste ende kan vi opleve kollaps. 

Kollaps er nervesystemets ultimative mulighed for at sikre overlevelse. 

Det kan ses, når kravene er for store og vi bliver usikre – og det ses ved chok eller svære traumer samt ved  længerevarende belastninger.

2- Det sympatiske system 

Mobiliserer energi til at igangsætte aktiver, handlinger, at præstere, være opmærksom eller når vi skal kæmpe eller flygte fra fare, er alle funktioner som sker i det sympatiske system.

Det sker ofte helt uden at du tænker over det. Det er automatiseret. 

Det er langt hen af vejen rigtig godt – men ikke når det står på for længe. Her risikerer at have så mange stresshormoner at det forurener hjernen, hvor hjernen og dermed nervesystemet ikke forstår at reagere passende til situationen.

Fx.: Der er roligt omkring dig og der er ingen forventninger til dig, men adrenalinen pumper bare derudad.

3 – Det centrale system

Systemet der fremmer de fysiologiske  tilstande i kroppen som medfører følelsen af tryghed og sikkerhed. 

Det er her vi er parate til at engagere os socialt og indgå i konstruktive relationer med andre. Her har vi har fleksibilitet til at regulere vores adfærd. 

Systemerne veksler

Som et sundt og rask menneske veksler vi glidende mellem de 3 systemer i mere eller mindre grad – og med forskellig intensitet og tidslængde. 

Vi dog har ofte et dominant system.

Det er meget vigtig for vores mentale sundhed, at vi har adgang til at være i det centrale system – det er også her kroppen er i ro, kan restituere og fordøje.

I min opgave med trivsel og mental sundhed gennem naturterapi, arbejder jeg med disse tre systemer og deres funktion, fordi de er nøglen til at lære at håndtere stress og overbelastning. 

Vagusnerven har afgørende betydning

Vagusnerven, og dens rolle, er en central del af Den polyvagale teori og på “Stressforløb i naturen”, arbejder vi bl.a med at stimulere nervus vagus. 

Nervus vagus er den tiende og længste kranienerve. Det er den kranienerve, som formidler mest information mellem hjernen og kroppen. Derfor har den afgørende betydning for din trivsel og evnen til at mærke din krop og dens signaler.

Med øvelser for åndedrættet, stimuleres denne nerve – og jo mere stimuli, jo mere beroliget bliver dit nervesystemet. 

Vagusnervens funktion er bl.a. at nedregulere kroppens alarmberedskab og fremme tryghed, afspændthed, indre ro og kropslig ro.

Det er alle centrale elementer i at leve et liv i trivsel og balance. Og det er derfor Den polyvagale teori og vagusnerven er vigtig viden i mit arbejde som ergoterapeut i Stærk af natur.