fbpx

Viden om

Naturens påvirkning på mennesket

Hvordan påvirker naturen os mennesker?

Mennesket er natur og er udviklet i samspil med alt i naturen.

Mange mennesker kender til det at blive i bedre humør af at være ude i naturen – at få klaret tankerne og ro i hovedet. Naturen påvirker os fysiske og mentale.

Teorien Biophili

Teorierne Biophili af Edvard Wilson omhandler teorien, om at mennesket grundlæggende responderer positivt på naturen. Teorien er forbundet med evolutionsteoretiske overvejelser, som bl.a. omhandlende hvordan hjernen er udviklet til at forstå de sanseindtryk, vi får i naturen. Vores hjerne forstår instinktivt elementerne i naturen og bruger ikke fokuseret energi på at tolke omgivelserne.

Der findes desuden overleveringer af, at man i Japan for 5000 år siden lavede skovbadning/Shinrin Yoku – “at bade i skoven” eller “at indtage skovens atmosfære” Shinrin er den dag i dag en anerkendt terapiform. At “bade i skoven” går ud på, at man fortaber sig i sine sanseindtryk, når man færdes i naturen.

Netop i Japan gennemførtes i 2005-2011 et stort studie, hvor de blandt andet målte blodtryk og stresshormoner (kortisol) hos personer, som både skulle færdes i by- og skovområder. Her viste studierne, at kortisolniveauet i gennemsnit faldt med 15,8 procent og pulsen fladt markant, når folk gik i naturen frem for i et bymiljø.

Naturen har stressforebyggende indvirkning

Konklusionen blev derfor, at der er kraftig indikation for, at natur har afslappende og stressforebyggende indvirkning på krop og sind.

Andre naturvidenskabelige studier vises ligeledes at ophold i naturen stimulerer menneskets parasympatiske nervesystem. Det parasympatiske nervesystem er det system, som er aktivt, når kroppen restituerer (hvile, fordøjelse, opbygning osv.)

Det parasympatiske nervesystem sørger for, at kroppen stopper med at udskille hormonerne nordadrenalin, adrenalin og kortisol. Vi kan slappe af.

Vi kan bruge naturen aktivt til at stresse af, lade op, og give os selv en pause, hvor krop og sind restituerer.

Den styrede opmærksomhed vs. den spontane opmærksomhed

I følge forskerparret Kaplan forklares naturens helende og restituerende effekt blandt andet ud fra det perspektiv, at overordnet set besidder mennesket to forskellige former for opmærksomhed.:

Den styrede opmærksomhed, som anvendes, når vi skal fokusere på noget specifikt. Denne opmærksomhed bruges til at lukke irrelevante indtryk ude, så vi kan koncentrere os om det relevante for situationen. I det moderne urbane liv er det hovedsageligt den styrede opmærksomhed som er aktiv.

Problemet er, at vi har begrænset kapasitet for den styrede opmærksomhed og hjernen har brug for hvileperioder. Uden hvileperioder nedslides systemet gradvist, hvilket kan føre til mentalt udbrændthed.

I naturen overtager den spontane opmærksomhed, som ikke sorterer i indtrykkene, men blot scanner omgivelserne. Når den spontane opmærksomhed er dominerende, kan vi klare uanede mængder af information. Man har her et mentalt overskud, og man kan derfor regenerere mental kraft.

Lyt også til radioprogrammet: Brinkmanns briks: Naturen er ren medicin