fbpx
Den Polyvagale teori og vagusnerven

Den Polyvagale teori og vagusnerven

Den polyvagale teori er fremsat af Dr. Stephen Porges, Psykiater og Neurofysiolog, i 1994. 

Og trods det, at teorien har 28 år på bagen, er den stadig en meget anerkendt teori blandt mange, der arbejder i sundhedsverdenen.

Teoriens viden har også spredt sig til mange andre faggrupper, der beskæftiger sig med menneskeres mentale sundhed.

Teorien belyser;

  • Vagusnervens rolle i reguleringen af vores nervesystem.
  • Vores indre fysiologiske tilstand og dens betydning for, hvordan vi interagerer med andre mennesker – vores sociale adfærd, som er så vigtig for os som mennesker. Vigtig for vores mentale sundhed.

Teoriens viden i praksis

Jeg er virkelig fascineret af Den polyvagale teori og teorien om vagusnerven betydning for vores adfærd.

Det er en af de teorier, jeg har med mig i mit arbejde som ergoterapeut i Stærk af natur.

Den giver mig nemlig mulighed for at omsætte teori til praksis – og det sker, når jeg i mine natur-ydelser inddrager øvelser og opgaver, der påvirker vagusnerven til gavn for din trivsel og mentale sundhed.  

Viden om Den polyvagale teori, er vigtig grundlæggende viden, når man som fagperson interagere med andre mennesker, fx i træningssammenhænge eller facilitere socialefælleskaber.

3 systemer er bestemmende for vores adfærd

Teorien inddeler vores nervesystem i 3 neurologiske systemer, der er styrende for vores adfærd. 

Tilsammen sikre systemerne vores overlevelse:

1 – Det dorsale system

Når dette system er aktivt, lukker kroppen ned. Vi låser fast, imobiliseres – og i sidste ende kan vi opleve kollaps. 

Kollaps er nervesystemets ultimative mulighed for at sikre overlevelse. 

Det kan ses, når kravene er for store og vi bliver usikre – og det ses ved chok eller svære traumer samt ved  længerevarende belastninger.

2- Det sympatiske system 

Mobiliserer energi til at igangsætte aktiver, handlinger, at præstere, være opmærksom eller når vi skal kæmpe eller flygte fra fare, er alle funktioner som sker i det sympatiske system.

Det sker ofte helt uden at du tænker over det. Det er automatiseret. 

Det er langt hen af vejen rigtig godt – men ikke når det står på for længe. Her risikerer at have så mange stresshormoner at det forurener hjernen, hvor hjernen og dermed nervesystemet ikke forstår at reagere passende til situationen.

Fx.: Der er roligt omkring dig og der er ingen forventninger til dig, men adrenalinen pumper bare derudad.

3 – Det centrale system

Systemet der fremmer de fysiologiske  tilstande i kroppen som medfører følelsen af tryghed og sikkerhed. 

Det er her vi er parate til at engagere os socialt og indgå i konstruktive relationer med andre. Her har vi har fleksibilitet til at regulere vores adfærd. 

Systemerne veksler

Som et sundt og rask menneske veksler vi glidende mellem de 3 systemer i mere eller mindre grad – og med forskellig intensitet og tidslængde. 

Vi dog har ofte et dominant system.

Det er meget vigtig for vores mentale sundhed, at vi har adgang til at være i det centrale system – det er også her kroppen er i ro, kan restituere og fordøje.

I min opgave med trivsel og mental sundhed gennem naturterapi, arbejder jeg med disse tre systemer og deres funktion, fordi de er nøglen til at lære at håndtere stress og overbelastning. 

Vagusnerven har afgørende betydning

Vagusnerven, og dens rolle, er en central del af Den polyvagale teori og på “Stressforløb i naturen”, arbejder vi bl.a med at stimulere nervus vagus. 

Nervus vagus er den tiende og længste kranienerve. Det er den kranienerve, som formidler mest information mellem hjernen og kroppen. Derfor har den afgørende betydning for din trivsel og evnen til at mærke din krop og dens signaler.

Med øvelser for åndedrættet, stimuleres denne nerve – og jo mere stimuli, jo mere beroliget bliver dit nervesystemet. 

Vagusnervens funktion er bl.a. at nedregulere kroppens alarmberedskab og fremme tryghed, afspændthed, indre ro og kropslig ro.

Det er alle centrale elementer i at leve et liv i trivsel og balance. Og det er derfor Den polyvagale teori og vagusnerven er vigtig viden i mit arbejde som ergoterapeut i Stærk af natur.

Attention Restoration Theory (ART)

Attention Restoration Theory (ART)

Attention Restoration Theory – forkortet ART – er en teori med fokus på naturens egenskaber i forhold til menneskelig fokus og koncentration. 

Teorien er udarbejdet af ægteparret Rachel og Stephen Kaplan, der gennem forskning har set, hvordan naturen er gavnlig for den menneskelige psyke og sundhed, fordi ophold i naturen hjælper os til at blive bedre til at holde fokus og koncentration på de opgaver, vi løser i løbet af en dag. 

Restitution i naturen er gavnligt

Ifølge Kaplan og Kaplan er der fire forhold, som gør sig gældende for at menneskets hjerne kan opnå dets fulde potentiale for at restituere. 

Hjernen har brug for at restituere, for at kunne bearbejde alle de indtryk, som vi oplever gennem dagen. En hjerne, der ikke får mulighed for at restituere – finde ro – bliver lettere overbelastet. 

Det mærker du som træthed, manglende koncentration, søvnbesvær, tankemylder og svigtende koncentration. 

Naturen kan dog hjælpe dig med at give din hjerne et hvil. Faktisk kan det være særdeles betydningsfuldt for din mentale tilstand, at opholde dig i naturen. 

Kaplan og Kaplan har nemlig vist, at naturen har de egenskaber der skal til for, at vi som mennesker kan finde ro, opleve nærvær og øge vores mentale energi. Og hvem kan ikke have brug for det i en travl tilværelse?

De 4 elementer i teorien

ART består af 4 elementer, der fremmer din mentale restitution. Nærmere bestemt handler det om vores evne til at holde fokuseret opmærksomhed på noget.

Naturen er et optimalt miljø til at imødekomme de fire betingelser, der skal være til stede for at opnå det fulde potentiale for mental restitution.

Naturen er derfor faktisk et rum til at værne om din mentale sundhed.

De fire elementer for at opnår det fulde potentiale for restitutionen er: 

  • Du må have mulighed for at føle dig til stede, at kunne fordybe dig i omgivelserne. – Altså ikke blive forstyrret – og det skal være andre omgivelser end hvor du har lavet noget, du er blevet træt i hovedet af.
  • Du skal befinde dig et sted, hvor du får følelsen af at være væk; Væk fra de aktiviteter, der trætter.
  •  Omgivelserne skal ubesværet kunne fange din opmærksomhed. Et element der i denne teori kaldes “soft fascination”. 
  • Du skal have en indre lyst til at være til stede i naturen.

Typer af opmærksomhed

Ud over de 4 elementer vedr. restitution, så har Kaplan og Kaplans teori også fokus på opmærksomhed. 

Vores evne til at være opmærksomme er afgørende for at vi trives og kan gå sikre gennem livet. Vi er nemlig opmærksomme på, hvad der sker omkring os, og kan afkode andre mennesker, oplevelser og situationer og afværge evt. farlige situationer f.eks. i trafikken.

Ifølge Attention Restoration Theory findes der flere typer af opmærksomhed.

Den direkte opmærksomhed


Natur er et fantastisk støttende miljø til at genopbygger en af vores meget betydningsfulde og basale hjernefunktioner, nemlig “Den direkte opmærksomhed”.

Direkte opmærksomhed er fundamentalt i forhold til at kunne: 

▪ Tænke konstruktive tanker

▪ Løse problemer i vores hverdag

▪ Træffe beslutninger

Når hjerne er aktiv i den direkte opmærksomhed, er det fordi det, du beskæftiger dig med, er noget, som kræver din fulde fokus og koncentration.

I denne tilstand stilles kognitive krav i forhold til at løse en opgave, vurdere og evaluere. 

Hjerne har begrænsning for hvor mange sansestimuli den kan modtage og bearbejde. 

Når den direkte opmærksomhed er aktiveret bruger hjernen af dens ressourcer.

Den direkte opmærksomhed er også afgørende for at kunne udelukke forstyrrelser, når vi skal koncentrere os.

Udtrætning af den direkte opmærksomhed har store konsekvenser for vores trivsel. 

Det kan føre til irritabilitet, nedsat koncentration, nervesystemets alarmberedskab aktiveres.

Når du befinder dig i bymiljøer eller bruger telefon og computer, er det oftest den direkte opmærksomhedsfunktion, der er mest aktiv i hjernen.

Den spontane opmærksomhed

Når hjerne er aktiv i den spontane opmærksomhed, er du i aktiviteter, der ikke kræver at du tager stilling eller træffer beslutninger. 

Du er i en tilstand, hvor du blot observere uden stillingtagen: Du er afslappet og har gerne en lille grundlægende glædesfølelse indeni. 

Når den spontane opmærksomhed er aktiveret, kan hjernen modtage betydeligt flere sanseindtryk – uden at bruge af hjernes ressourcer.

Det er i langt højere grad den spontane opmærksomhed, der aktiveres når vi er i naturmiljøer. Det er derfor naturen er gavnlig, hvis du vil mindske stress og tankemylder – fordi hjernen slapper mere af i naturen end i en travl hverdag. 

Med andre ord, er det godt, at du arbejder på at give din hjerne mulighed for ofte at benytte den spontane opmærksomhed. Og der kan du med lethed benytte naturen.

Attention Restoration Theory og Stærk af natur

Jeg Attention Restoration Theory i min bevidsthed i mange af de ydelser jeg udbyder hos Stærk af natur. 

Du vil blandt andet kunne opleve anvendelsen af teorien, hvis du deltagere i skovbad eller Stressforløb i naturen.